køkkenrenovering 2

Jeg er egentlig vild med det eksisterende køkken i huset, men det lever ikke rigtig op til rummets muligheder, så det må desværre lade pladsen for et nyt køkken.

Det er ellers godt håndværk, det lader til at elementerne er massivt træ, og bygget til huset, så det er desværre ikke muligt at supplerer op, medmindre vi skulle ud i det helt store håndværksmæssige snedkerarbejde, og når nu der er så mange gode muligheder i traditionelle modulkøkkener, bliver det løsningen for os.

Det kan dog godt mærkes at det ikke der det største køkken, når nu jeg er har en tendens til at samle det nye inden det gamle er af vejen 🙂

De klasssiske hvide klinker må også lade livet, men jeg tror at jeg bestemmer mig for at der skal nye op, med mindre jeg finder på selv at male nogle klinker..

I det nye køkken kommer der både opvaskemaskine og vaskemaskine op. Det er egentlig ikke noget vi ville tilslutte, hvis vores planer var kun at benytte huset selv, men tanken har jo hele tiden været at leje huset ud på sigt, og med det in mente, er både vaskemaskine, opvaskemaskine, tv mm et nødvendigt onde. Man kan jo vælge ikke at benytte det 🙂

Jeg har fra starten af ønsket mig en stor porcelænsvask, og det kræver jo noget af et vaskeskab, men med min mands snilde på alle punkter, så er der nu både tilsluttet alle maskiner, samt en gennemstrøms-vandvarmer, så vi endelig også har varmt vand i både køkkenet og på badeværelset 🙂

80 cm bred dobbelt porcelænshåndvask 🙂

Så er første del af det nye køkken monteret, købt med klassiske cream-farvede fronter, men de er købt for mønsterets udformning, de skal males når alle elementer er monteret.

Jeg ville oprindeligt gerne have en gammel slagbænk som en del af sidde-arrangementet, men da huset ikke er super stort, og vi jo har revet en hel væg af indbyggede skabe ned, vil jeg selv bygge en bænk med udtræksskuffer. Det er måske lidt svært at forestille sig, men det skal nok blive rigtig fint.

Køkkenrenovering 1

Nu hvor stuen er ved at være færdige med de store projekter, så har jeg valgt også at gå igang med køkkenet. Det var egentlig ikke meningen at det skulle ordnes i første omgang, men nu materialerne er der, og det er svært at sidde helt stille for længe ad gangen, så er det oplagt at tage det hele i en omgang.

IMG_4910.JPG

Første skridt var at fjerne tapet og rense væggene op. Jeg har været i tvivl om tapetet fra stuen skulle fortsætte ud i køkkenet, og der har været mange tanker for og imod, men for at skabe en sammenhæng i hele underetagen er det blevet til samme tapet.

IMG_5204.JPG

De høje paneler, som er rammen om spisepladsen, skaber naturligt en rumdeling, så der alligevel skabes en markering af de to rum.

IMG_5202.JPG

Med det nye tapet sat op, er der allerede en stor forandring i rummet. De nye vinduer mangler stadig at få lavet karm, men de passer perfekt ind i min tanke om at skabe et køkken med et gammel svensk landstils udtryk.

IMG_5715.JPG

Over spisepladsen på toppen af de høje paneler skal der være en bred hylde, til opbevaring. Jeg fandt disse svenske hyldeknægte, som passer perfekt til formålet.

IMG_5717.JPG

IMG_5716.JPG

Det er skønt at se tankerne komme til liv.

Den nye stue 4

Nu er jeg jo nået til de mindre, men meget betydelige detaljer i renoveringen. De nye vinduer har fået nogle rigtig søde karme, som jeg synes giver en god overgang til det klassiske tapet. Det er vidunderligt at se hvordan der begynder at komme en sammenhæng i det hele, og at udtrykket stemmer overens med den stemning og ro som vi ønsker i huset. Vi har fået fat i nogle lister med udskæringer, så der er lidt romantisk stil over karmene.

img_3908
Nu er vinduerne monteret, så kan jeg komme videre med panelerne og tapet
img_3932
panelerne er nu monteret og malet, og hvert lille skridt skaber større sammenhæng i rummet
img_4055
Til karmene har vi valgt almuepaneler for at skabe en hyggelig romantisk stemning
img_4054
Nu med nye karme, det bliver bare så fint, nu mangler der bare tre lag maling og gardiner

img_4729

Så har jeg også fået sat nye gardinstænger op. Jeg havde faktisk købt stof og syet nye gardiner inden vi skiftede vinduer, men med det nye tapet, så synes jeg ikke rigtig de har den rigtige farve, så vi har lige været en tur i IKEA Älmhult og købe nogle blondegardiner, som mest af alt er til pynt. Så må vi se om der kommer rigtige gardiner op på et tidspunkt.

img_4717
Så er der tapet og paneler oppe, og alt er malet tre gange 🙂

img_4716 img_4715 img_4714

 

Apropos IKEA i Älmhult, så er den virkelig et besøg værd hvis man synes at IKEA har noget at tilbyde. For det første er den virkelig stor, men der er en helt bygning for sig selv med outlet-vare, og der er et meget større udvalg end i de danske forretninger jeg har besøgt. Man skal jo bare være opmærksom på om priserne er fordelagtige. De vare som koster det samme i DK og SE er jo klart at foretrække i Sverige, men de har efterhånden justeret priserne, så der ikke er meget at spare. Fx er planter på ingen måde noge man skal købe i Sverige, men det er ikke kun i IKEA, det gælder alle steder i Sverige.

Næste skridt er så kanten på panelerne, fodlister og loftlister. Vi har lavet en indkøbsliste, men denne gang tror jeg vi køber det meste i Danmark og maler det hjemmefra, for når vi for det meste kun er heroppe ca. hver anden weekend, så er det mange timer af kvalitetstiden heroppe at bruge på at male 500 meter lister tre gange 🙂

Badeværelses make-over

Badeværelset i vores lille torp fejlede ikke noget, men trængte til lidt personlighed og eget præg. Det skønne ved at have købt et hus som har været brugt til helårsbeboelse er jo, at huset ikke har nogle tekniske mangler. Dvs at der er vand indlagt i både køkken og badeværelser, tilmed virker det til at vores hytte også har indlagt vand, men det er vi slet ikke nået til at få tjekket.

img_3896
Badeværelset som da vi overtog huset, som skrevet helt velfungerende, måske blot lidt tomt til vores stil

img_3899 img_3900

Spejlet er et gammelt staldvindue Michael har fået af sine forældre, som de har fået monteret spejlglas i. Det passer perfekt heroppe, og sammen med nye lamper og en gammel hylde i jern vi havde derhjemme, så er det en billig og nem make-over som skaber en hyggelig stemning på badeværelset.

img_3989 img_4669 img_4666 img_3979


img_3982

Når vi kommer så langt med huset at køkkenet også er gjort færdigt, så skal badeværelset også have en lidt større omgang, men indtil videre er det helt optimalt som det er nu 🙂

Nu med trampolin

Da begge ungerne er glade for at hoppe på trampolin, og de nu er begyndt at bruge den i deres træning til henhold spring-gymnastik og parkour, er det jo naturligt at vi også har en trampolin i Cathrinelund. Vi har nogle gode venner som skulle af med en af deres, så den har vi fået. img_4382 img_4384 img_4386 img_4389

Ungerne gik selv i krig med at samle den, og det var hurtigt klaret. Når der nu hverken er tv eller internet i huset, så er det dejligt at der kan bruges timer på at øve sig, selvom vi er heroppe, også når der er andre børn med heroppe.img_4642

Trampolinen er sat op på den ekstra parkeringsplads som kan ses fra køkkenvinduet, så jeg kan følge med i alle deres tricks når maden forberedes. Det uderum der er i forhaven har mange gode potentialer. Vi har også tanker om en lille bålplads, men haven må komme når der er lidt mere færdigt indendøre 🙂

img_4638img_4392

Med unger og deres tekniske snilde har Frida selv lavet en video af trampolinen og jeg har fået lov at vise den her 🙂

kæmpe gedehams på besøg

Da vi i sidste uge ankom til huset, og mørket faldt på, var jeg sikker på at det haglede udenfor, for det lød bestemt som store hagl mod vinduerne, men nej nej, vi har såmænd bare fået nye beboere på torpet.

img_4358
Det er lidt svært at få billeder af, men de er 3-3,5 cm lange, ligner kæmpe dræbervipse, og larmer helt ubeskriveligt.

Med hjælpe fra de ligesindede på Danske torpare´s facebookside, fik jeg identificeret de nyankomne som kæmpe-gedehams. Der var vel 2-300 der forsøgte at komme ind i lyset, men med de nye døre og vinduer er der jo ingen sprækker, så vi var ganske trygge indendøre. Det viser sig jo så, at de er ganske harmløse, og er bare forvirrede lige nu, da dronningen er på udkik efter ny bolig, og arbejder-gedehamsene derfor er noget rodløse.

img_4369
Et hul i gavlen er blevet årets bolig

Dagen efter var der helt stille ved huset, der var kun en enkelt eller to ad gangen der forlod boet i gavnlen, og de ænsede os ikke. Skulle de komme inden for en radius af 10 meter, er det uundgåeligt at høre dem, de de larmer meget når de flyver (se lige det vingefang :- ))

img_4428
Her kan de ses i forhold til en tændstiksæske der er 5 cm lang

Men vi kunne roligt bruge både hus og grund om dagen, så ingen farer her, det er bare noget vi endnu ikke har oplevet i danmark. Selvfølgelig skal man passe på når de er i nærheden, godt nok er de fredelige, men hvis de føler sig truet og angriber i flok, så er det med at søge lægehjælp hurtigt, tror ikke en enkelt antihistamin er nok.

Her nedenunder kan du se en video filmet i lyset fra en iphone 5s, så  kan det måske fornemmes hvor store de er. Sverige er forunderlig på alle måder 🙂

 

 

 

 

Cathrinelund får nye vinduer

De gamle vinuer i torpet har formodentlig siddet der siden huset blev bygget, og der er jo heldigvis sket et masse siden da, med henblik på isolering og udnyttelse af varme og energi. Efter at varmepumpen er kommet til, er der en væsentlig ændring i el-forbruget til opvarmning, og selvom vi sætter stor pris på de små fugle i haven, kan de selv holde varmen vinteren igennem. img_6356 img_6357img_4048
Derfor har vi valgt at skifte alle vinduer og dører i huset ud med tre lags, lavenergi vinduer med en uv værdi på o,7. Det skulle gerne give et endnu mindre el-forbrug i vintermånederne, og forhåbentlig kan den skønne kakkelovn midt i stuen, klare jobbet selv i perioder nu. img_6359 img_6377

img_6396

Og når nu vinduer og dører alligevel er ude, så kan vi lave enkelte justeringer, som et større vindue på badeværelset, ændre retning på åbneretningen på en dør, samt udskifte to af de faste vinduer med et stor dobbelt glasdør i stuen, så den overdækkede terasse bliver integreret i stuen. Ønsket er i fremtiden at lave en udstue på noget af terrassen, og så er døren jo klar 🙂img_3760img_6518-3
img_3779

img_4425

Meget bevidst ændre vi ikke på udtrykket for huset ved de nye vinduer, vi har valgt at beholde bondehus-vinduer ud mod vejen, og store vinduer i stuen ud mod grunden, men dørene har fået større glasflade for at få mere lys ind.

Det er bare blevet så fint, så nu skal der laves karme og paneler så det får det rigtige udtryk indenfor. Og udvendigt vil jeg gerne med tiden have lavet snickarglädjer, som er en klassisk svensk tradition, som jeg tror vil klæde huset rigtig fint 🙂

d01-07
Her er et eksempel på snickarglädjer

Den nye stue 3

Så er tiden kommet til at det nye tapet skal op. Efter timers søgen på nettet efter billeder og ideer til tapeter i den mere klassiske svenske stil, kunne jeg endelig tage et valg. Der er heldigvis en stor tradition og et kæmpe market i Sverige i forhold til tapeter, meget større end i Danmark, så det var det med at tage beslutningen som var det sværreste. Men det er nu gjort, og så er det bare SÅ spændende om det bliver som håbet. Både om tapetet giver den rigtige stemning, og om det har det rette samspil med pörlspont (perlespor).

 

Alle vægge er slebet ned og spartlet og slebet igen.
Efter mange timers researche på nette for at finde tapet, er det endt på dette gamle klassiske svenske tapet, som jeg tror bliver super fint.
For lige at tjekke om det også giver det udtryk som jeg er gået efter, det er jo fint som det matcher mine arbejdsbukser 🙂
Og endelig kom det op, det er super nemt at montere, da det er med easy-up bagside. Ikke noget med at påfører lim på bagsiden, vente 5 min, bakse med at på den til at side lige rimlig hurtigt. Nej Easy-up er et produkt hvor man påfører limen på væggen, og derefter i ro og mag kan påklistre tapetet og skære til efterfølgende. Der er selvfølgelig stadig et arbejde i at få mønsteret til at passe, og ikke overlappende sider, men alt i alt nemmere end den klassiske måde at tapetsere på, som vi gjorde på 1. sal
Når nu panelerne har fået første gang maling, så er det jo en fryd at se resultatet, som jo er lige det jeg har drømt om
Det er svært at vente med at få nogle ting på plads, så det kan ses i en sammenhæng 🙂
Hele stuen skal have samme tapet, for at skabe en sammenhæng i stueetagen, og det passer perfekt til den gamle kakkelovn
Da planen er at skifte alle vinduer og døre i torpet, er der lidt huller mellem panellerne, så vi ikke behøver at afmontere igen snart, men helhedsindtrykket gir da sig selv alligevel
Tada…!

Nyt brændeskur

Man skal da endelig lade drengene være alene i huset nogle dage, så finder de på gode idéer. Der stod noget der mindede om et brændeskur på grunden, men det mindede mest af alt som en stor palle med sider og en pressenning over. Det skulle der åbenbart gøres noget ved, så det er nu pillet ned og skilt af, hvorefter det er bygget op igen, med rigtig tag, så vi nu har et rigtig brændeskur. Der er jo masser af træ på grunden, så nu skal det bare fyldes op med brænde 🙂

Her er bunden fra det gamle brændeskjul

Alt er splitet ad for at kunne bruge det igen.

Pladen/pallen bliver flyttet over til redskabskuret.

Den passer perfekt!

Der bliver fjernet gamle søm i brædderne

Det begynder at tage form

godt værktøjet er i orden

Så er der et super brændeskjul.

Cathrinelund er fyldt med bær :-)

Vi har jo ikke haft huset i et helt år endnu, og det er derfor første sommer vi oplever på torpet. Især har haven været spændene at følge, da den tidligere ejer gik rigtig meget op i at pleje sin have, og plante en masse forskelligt, som jo kommer os til gode nu 🙂

Lige ved terrassen er der et fint bed med hindbær, både almindelige vilde hindbær, og de for mig nye gule hindbær. De gule smager ligeså sødt som de røde, og giver et spændene farvespil påde i busken og når man skal spise dem.

Så rummer haven også solbær i et kæmpe bed, sammen med ribs. Det er tydeligt at se at bambierne også nyder godt af dette bed, men det er super stort, så der er rigeligt til alle. Ribs bruger jeg ikke rigtig til noget, når de står med friske bær, er det skønt på morgenmaden, men til marmelade og gele bruger vi dem ikke. Solbær kan til gengæld blive en dejlig saft, så det må vi prøve at lave.

Vilde jordbær er der også mange steder på grunden, det eneste vi mangler er blåbær, men dem må vi lidt længere ind i skoven for at finde, det er jo en sport blandt mange svenskere at finde blåbær, ligesom der også skulle være mange der tager hertil for at finde svampe, men det kommer jeg nok aldrig til.

Jeg nyder bare de friske bær på morgenmaden 🙂