Cathrinelund er fyldt med bær :-)
Vi har jo ikke haft huset i et helt år endnu, og det er derfor første sommer vi oplever på torpet. Især har haven været spændene at følge, da den tidligere ejer gik rigtig meget op i at pleje sin have, og plante en masse forskelligt, som jo kommer os til gode nu 🙂
Lige ved terrassen er der et fint bed med hindbær, både almindelige vilde hindbær, og de for mig nye gule hindbær. De gule smager ligeså sødt som de røde, og giver et spændene farvespil påde i busken og når man skal spise dem.
Så rummer haven også solbær i et kæmpe bed, sammen med ribs. Det er tydeligt at se at bambierne også nyder godt af dette bed, men det er super stort, så der er rigeligt til alle. Ribs bruger jeg ikke rigtig til noget, når de står med friske bær, er det skønt på morgenmaden, men til marmelade og gele bruger vi dem ikke. Solbær kan til gengæld blive en dejlig saft, så det må vi prøve at lave.
Vilde jordbær er der også mange steder på grunden, det eneste vi mangler er blåbær, men dem må vi lidt længere ind i skoven for at finde, det er jo en sport blandt mange svenskere at finde blåbær, ligesom der også skulle være mange der tager hertil for at finde svampe, men det kommer jeg nok aldrig til.
Jeg nyder bare de friske bær på morgenmaden 🙂