Køkkenrenovering 1
Nu hvor stuen er ved at være færdige med de store projekter, så har jeg valgt også at gå igang med køkkenet. Det var egentlig ikke meningen at det skulle ordnes i første omgang, men nu materialerne er der, og det er svært at sidde helt stille for længe ad gangen, så er det oplagt at tage det hele i en omgang.
Første skridt var at fjerne tapet og rense væggene op. Jeg har været i tvivl om tapetet fra stuen skulle fortsætte ud i køkkenet, og der har været mange tanker for og imod, men for at skabe en sammenhæng i hele underetagen er det blevet til samme tapet.
De høje paneler, som er rammen om spisepladsen, skaber naturligt en rumdeling, så der alligevel skabes en markering af de to rum.
Med det nye tapet sat op, er der allerede en stor forandring i rummet. De nye vinduer mangler stadig at få lavet karm, men de passer perfekt ind i min tanke om at skabe et køkken med et gammel svensk landstils udtryk.
Over spisepladsen på toppen af de høje paneler skal der være en bred hylde, til opbevaring. Jeg fandt disse svenske hyldeknægte, som passer perfekt til formålet.
Det er skønt at se tankerne komme til liv.
2 kommentarer
Per Satake
Hej
Vi er vilde med deres træpaneler med perlesnor 🙂 Og jeres smukke hus og hvilken skøn beliggehed
Hvor kan man købe træpanelerne?
Mvh
Pia og Per
cathrine
Hej Pia og Per
Tak for ordene, vi er også glade for huset, og den forvandling det gennemgår 🙂
Vi har fundet dem i Byggmaxx i Hässleholm, og vi har valgt de originale brædder, men man kan istedet købe pärlspont som færdige paneler, også i byggmaxx 🙂 sender her et link til deres side.https://www.byggmax.se/virke/innerpanel/väggpanel/pärlspont-p08413095
Jeg ved at de også laves i Danmark, men da er prisen en noget anden, så vi valgte at købe dem i Sverige 🙂 Spørg endelig hvis der er andet.
Mvh Cathrine