Nu med trampolin
Da begge ungerne er glade for at hoppe på trampolin, og de nu er begyndt at bruge den i deres træning til henhold spring-gymnastik og parkour, er det jo naturligt at vi også har en trampolin i Cathrinelund. Vi har nogle gode venner som skulle af med en af deres, så den har vi fået.
Ungerne gik selv i krig med at samle den, og det var hurtigt klaret. Når der nu hverken er tv eller internet i huset, så er det dejligt at der kan bruges timer på at øve sig, selvom vi er heroppe, også når der er andre børn med heroppe.
Trampolinen er sat op på den ekstra parkeringsplads som kan ses fra køkkenvinduet, så jeg kan følge med i alle deres tricks når maden forberedes. Det uderum der er i forhaven har mange gode potentialer. Vi har også tanker om en lille bålplads, men haven må komme når der er lidt mere færdigt indendøre 🙂
Med unger og deres tekniske snilde har Frida selv lavet en video af trampolinen og jeg har fået lov at vise den her 🙂