Cathrinelund,  Grunden

Den færdige terrasse

Selvom disse billeder er taget for tre år siden i 2021, (har haft travlt med en masse andre projekter), så er terrassen klar til brug, der er lavet trappe både ved køkkendøren, og på den store terrasse, så man kan komme ned i haven. Det er noget af et ingeniør-arbejde når grunden skråner og er fuld af klipper, men det er lykkedes meget anstændigt. Nu skal terrassen bare nydes i fulde drag, inden vi bestemmer os for, om der mangler det overdække der var før.

Opmåling, afstivning, opmåling, vaterpas…
Meget af forarbejdet er lavet hjemmefra af min far, som er mester i udregning og dimensioner. Og når der er styr på tankerne, så er arbejdet meget lettere.
Jeg synes dog at den sjove del er når trin og brædder skal på. og man kan se arbejdet karakter forme sig.

Der er også lavet en del rundt om huset, hvor der er bygget et nyt brændeskur, så man kan gå direkte ud og hente brænde 🙂
Der bruges jo en del brænde med den store kakkelovn, og som man jo siger om brænde, så giver det varme flere gange. Der er en del i området heroppe der ejer en del skov, som sælger ud af både skåret og hele stammer, det benytter vi os jævnligt af. Den bunke her, er stammer som Michael har skåret op og kløvet, og sammen med knægten så til sidst stablet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *