cathrinelund,  Køkken

køkkenrenovering 2

Jeg er egentlig vild med det eksisterende køkken i huset, men det lever ikke rigtig op til rummets muligheder, så det må desværre lade pladsen for et nyt køkken.

Det er ellers godt håndværk, det lader til at elementerne er massivt træ, og bygget til huset, så det er desværre ikke muligt at supplerer op, medmindre vi skulle ud i det helt store håndværksmæssige snedkerarbejde, og når nu der er så mange gode muligheder i traditionelle modulkøkkener, bliver det løsningen for os.

Det kan dog godt mærkes at det ikke der det største køkken, når nu jeg er har en tendens til at samle det nye inden det gamle er af vejen 🙂

De klasssiske hvide klinker må også lade livet, men jeg tror at jeg bestemmer mig for at der skal nye op, med mindre jeg finder på selv at male nogle klinker..

I det nye køkken kommer der både opvaskemaskine og vaskemaskine op. Det er egentlig ikke noget vi ville tilslutte, hvis vores planer var kun at benytte huset selv, men tanken har jo hele tiden været at leje huset ud på sigt, og med det in mente, er både vaskemaskine, opvaskemaskine, tv mm et nødvendigt onde. Man kan jo vælge ikke at benytte det 🙂

Jeg har fra starten af ønsket mig en stor porcelænsvask, og det kræver jo noget af et vaskeskab, men med min mands snilde på alle punkter, så er der nu både tilsluttet alle maskiner, samt en gennemstrøms-vandvarmer, så vi endelig også har varmt vand i både køkkenet og på badeværelset 🙂

80 cm bred dobbelt porcelænshåndvask 🙂

Så er første del af det nye køkken monteret, købt med klassiske cream-farvede fronter, men de er købt for mønsterets udformning, de skal males når alle elementer er monteret.

Jeg ville oprindeligt gerne have en gammel slagbænk som en del af sidde-arrangementet, men da huset ikke er super stort, og vi jo har revet en hel væg af indbyggede skabe ned, vil jeg selv bygge en bænk med udtræksskuffer. Det er måske lidt svært at forestille sig, men det skal nok blive rigtig fint.

Skriv et svar